Skip til hoved indholdet

Opstartssamtale

Opstartssamtalen vil være dit første møde med BUC. Til din samtale vil din jobrådgiver fra jobcentret og din nye kontaktperson på BUC være tilstede. Hvis du skal starte i et af værkstedsaktiviteterne vil mødet foregå på en af BUCs to adresser; i Vejen eller i Brørup, alt afhængig af, hvilket tilbud du starter på.

Hver borger har sin egen plan

Udgangspunktet til samtalen er dine mål og delmål fra din jobplan, som du har fastsat sammen med din jobrådgiver på jobcentret. Til samtalen finder vi ud af, hvad der skal til, og hvordan vi kan støtte og vejlede dig, så du når dine mål.

Ved samtalen vil vi også se på din baggrund - vi spørger blandt andet ind til dine interesser, erhvervserfaring, uddannelse og hvordan du selv ser dine fremtidige muligheder i forhold til at få en uddannelse eller et arbejde.

Vi er alle forskellige, nogen har aldrig haft et arbejde, mens andre har mange års erfaring på arbejdsmarkedet. Så selvom du er i et tilbud, hvor der er andre borgere, tilpasses dit forløb altid dine behov.

Der kan under netop dit forløb måske være brug for at se på forskellige områder, som fylder i din hverdag. Det kan være dit helbred, din økonomi eller generelle bekymringer om at kunne klare hverdagen. Alt dette kan vi tage hånd om, ved de forskellige aktiviteter vi har. Du kan finde mere information om vores forskellige tilbud i menuen til venstre eller læse om værkstederne Jobigen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på BUC!

Denne side er printet den 14-11-2024 12.34

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter (BUC)
Skovvej 36, 6600 Vejen
Tlf. 20 35 18 90

CVR-nummer 29189838

EAN-nummer 5798005423386

Genveje