Om os

Beskæftigelses- og UdviklingsCenter, også kaldet BUC, er en moderne aktiverings- og kompetenceudviklingsinstitution, hvis primære mål er at hjælpe flest mulige borgere til bedst mulig selvforsørgelse.

Aktivering er vores speciale. Vi har en bred vifte af aktiveringsfaglige medarbejdere og fagkompetencer, som arbejder sammen på tværs. Her møder du både vejledere, undervisere og jobkonsulenter. Vi dyrker tværfagligheden, så den faglige viden på de enkelte områder anvendes bredt og aktivt.

Til rådighed i opkvalificeringsprocessen har vi internt både kursus- og værkstedsmiljøer og egentlig produktionsvirksomhed, ligesom vi i vidt omfang inddrager eksterne forløb i samarbejde med andre aktører. Derfor kan vi tilbyde en bred vifte af aktiverings- og opkvalificeringstilbud for at fremme hver enkelt borgers ressourcer og muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet.

I alle afdelinger handler det for os om at acceptere, anerkende og inddrage andre mennesker i samværet uanset forskelle. Vi ser rummeligheden som en afgørende styrke der sikrer, at henviste borgere hurtigt får fodfæste og finder sig til rette i aktiveringen hos os. Vi er nærværende og understøtter på bedst mulig måde henviste borgeres bestræbelser på at komme videre i arbejdslivet. Vi fokuserer på potentiale og løsninger frem for begrænsninger.

Venlig hilsen

Phu Van Nham
Centerleder