BUC Køkken

Dit forløb på BUC Køkken

Når du starter på BUC Køkken vil din vejleder og dig have en samtale omkring formålet med dit forløb i køkkenet. I vil i fællesskab lave en handleplan for, hvordan dette formål bliver indfriet. Vejlederen vil løbende afholde samtaler med dig, hvor I gennemgår handleplanen og tilpasser hvis nødvendigt. I vil løbende udfylde et skema som viser din udvikling på forskellige områder.

Du er en vigtig del i din egen handleplan. Uden din aktive deltagelse kan handleplanen ikke opfyldes.

Din vejleder er i løbende kontakt med din sagsbehandler på jobcentret. Det sikrer at vi alle arbejder i den samme retning.

 

Arbejdstræning

I køkkenet vil du indgå i alle de praktiske arbejdsopgaver. De arbejdsopgaver du får i BUC Køkken er ikke nødvendigvis dine ønskeopgaver. Det er dog vigtigt at have for øje, at alle opgaver har et formål. Opgaverne er tilrettelagt, så vejlederen kan vurdere din arbejdsevne, samt give dig en fornemmelse af, hvordan det er at være en del af et fællesskab på en arbejdsplads.

I køkkenet kan dine arbejdsopgaver bestå af diverse opgaver i forbindelse med madlavningen samt oprydningen og rengøringen efterfølgende. Hvis du har en drøm om uddannelse til fx cater, smørrebrødsjomfru, kok eller serviceassistent kan du prøve faget af i køkkenet.

Hvis din vejleder og sagsbehandler finder det relevant kan motion i Vejen Idrætscenter også være en del af dit tilbud på BUC Køkken.