Vejen til job og uddannelse - et ungetilbud

Formålet med Vejen til job og uddannelse er at fastholde eller styrke din motivation, indtil du kan starte på uddannelse. Dette gøres gennem en aktiv indsats, hvor du:

  • modtager undervisning og vejledning i at håndtere individuelle problemstillinger og udfordringer inden for fx kost og motion, privatøkonomi, misbrug, sociale og faglige kompetencer
  • har mulighed for at dyrke motion
  • har mulighed for at besøge uddannelsesinstitutioner og evt. virksomheder
  • fastholdes i et positivt netværk, hvor der er fokus på at du kan se dig selv i uddannelse og et fremtidigt arbejde

Vi stræber efter, at undervisningen foregår i et miljø, der efterligner en uddannelsesinstitution mest muligt. Vi har desuden et tæt samarbejde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og Ungekontakten på Basen, så du bedst muligt kan blive forberedt på og udrustet til at takle de krav, der stilles på uddannelsesinstitutionerne.

Alle afsluttes med en uddannelsesplan i hånden - hvis ikke det har været muligt at opnå dette resultat, samarbejder vi med sagsbehandleren om at lægge en ny plan for dig.

Vi laver løbende progressionsmålinger, hvor vi vurderer og snakker om dine fremskridt. Progressionssmålingsværktøjet er et redskab til dialog, som kan være med til at motivere borgeren og øge forståelsen af formålet med tilbuddet.